BERLINGSKE I POSTFAKTUEL BENÆGTELSE

BERLINGSKE I POSTFAKTUEL BENÆGTELSE

Eventyrserien_066_1.jpgAndré Rossmann går i kødet på Berlingske Tidende, som pludselig er blevet betænkelige ved privatfinansierede uddannelser, selv om alle erfaringer viser, at uddannelsesniveauet og fagligheden på de offentligt finansierede danske læreranstalter slet ikke tåler kvalitativ sammenligning med de udenlandske private læreanstalter. 

 

 

 


Af André Rossmann

Rossmann.png

I Opinion den 30. december accepterer avisens redaktion (Tom Jensen, Anna Libak og Jakob Weiss) modvilligt, at ”privatfinansierede uddannelser kan være en mulighed i Danmark”, men tilføjer straks, at ”vi ikke har brug for institutioner drevet af snæver købmandslogik. Det Danmark har brug for, er (offentligt finansierede) uddannelsesinstitutioner, der fungerer som samfundskritiske institutioner og har en høj faglighed”.

Et af tidens modeord er ”postfaktuel”. Begrebet beskriver den praksis, hvor politikere og medier bruger falske eller fordrejede nyheder og fakta til at fremme deres egen ideologiske agenda. Berlingske er i postfaktuel mode, når redaktionen påstår, at offentligt finansierede uddannelsesinstitutioner er vejen frem til ”høj faglighed”, idet påstanden er i direkte modstrid med den faktuelle kritik, som Berlingske ved flere lejligheder har formidlet eller selv rettet mod kvaliteten i de danske uddannelser:

Faglighed falder på universiteterne 

Ifølge et opråb til videnskabsministeren fra de 400 censorer på de videregående uddannelser i sprog og erhvervskommunikation er der ”tegn på, at de videregående uddannelsers kvalitet over en årrække har været faldendeCensorformandskabet taler om ”de studerendes faldende sprogniveau, såvel på dansk som på fremmedsprog”. Nedenstående er fra Berlingske, 08.02.2016:

"(...) der er tegn på, at de videregående uddannelsers kvalitet over en årrække har været faldende, og at de faglige krav, der stilles til de studerende, er mindre end tidligere. Omfanget af pensum er faldet, og der er tegn på inflation i karaktergivningen, så der gives relativt højere karakterer for en relativt mindre krævende præstation som følge af et væsentligt reduceret pensum."

 Danske uddannelsesinstitutioner er pølsefabrikker

Taxametersystemet tildeler skoler penge på baggrund af antallet af optagede elever samt færdiguddannede dimittender. På baggrund af dette har man skabt et økonomisk incitament til at beholde elever og studerende, selv om de ikke lever op til undervisningens krav og standarder. Derfor finder man mange rundt omkring på landets uddannelsesinstitutioner med et fagligt niveau, der er ligeså lavt, som deres fravær og arbejdsindsats er høj. Vi har indrettet et system, der værdsætter tankeløs færdiggørelse højere end det faglige output, eleven kommer ud med. Vores uddannelsesinstitutioner er pølsefabrikker og ikke vidensinstitutioner. (Berlingske, 28.10.2015)

Den bedst uddannede generation nogensinde er et luftkastel

Regeringen taler ivrigt om ”den bedst uddannede generation nogensinde”, men det er et luftkastel. Realiteten er, at det danske uddannelsessystem er blevet kraftigt forringet, og danske skatteydere betaler nu for, at universiteterne opbevarer et stigende antal uegnede og umotiverede studerende. (Berlingske, 11.04.2015)

En nation af analfabeter 

Det anti-autoritære oprør i 1960ernes slutning, der var behov for, blev udnyttet til at sætte spørgsmålstegn ved læring som sådan. ”For så kan man så meget andet”, når man ikke kan det, der er nødvendigt. Der har fundet et dannelsestab sted i det danske samfund. Med 68-oprøret blev viden, indsigt og dannelse i en periode lagt for had. I en tid handlede det ikke om at erhverve sig kundskab og dybde i uddannelsessystemet, men mere om rundkreds. Folkeskolen har leget hygge-nygge i mange år. Der mangler faste læreplaner og eksaminer. Fra politisk hold anses eksaminer som farlige og asociale.

Der er kommet et paradigme i vores samfund med, at alle skal have en uddannelse. Og nej, det skal alle ikke. En gruppe har bare ikke akademisk tæft, og det sænker niveauet for alle og er dyrt for samfundet, som taber på det her. Hver uge klager en universitets- eller gymnasielærer i medierne over, at de skriftlige opgaver ligger så meget under niveau, at den overordnede kvalitet er truet: Eleverne kan ikke skrive sætninger, ikke fuldende sætninger, for de ved ikke, hvad en sætning er. De seneste 40 år har der hersket en konsensus om, at indlæring er synd for små børn, og hvis de absolut, Gud forbyde, skal lære noget, så skal det ”klappes ind”. Det er den groveste nedvurdering af børn og det groveste svigt, og resultatet er da også åbenbart: En nation af analfabeter. (Berlingske, 04.03.2015)

Der er i Danmark en bred enighed om, at vi betaler en høj pris for et middelmådigt uddannelsessystem. I 2014 brugte vi således 71 mia. kr. på grundskolen, 33 mia. kr. på ungdomsuddannelser, 29 mia. kr. på videregående uddannelser og 11 mia. kr. på efteruddannelse. Hertil skulle lægges 20 mia. kr. til SU. Indretningen af uddannelsessystemet og brugen af de mange milliarder er afgørende for Danmarks samfundsøkonomi. Direkte i form af offentlige udgifter og indirekte i form af viden og økonomisk vækst. I dag er det offentligt finansierede uddannelsessystem kriseramt. Resultaterne i internationale sammenligninger er middelmådige fra folkeskoleniveau til universitet.

Nogle af verdens absolut førende universiteter er privatfinansierede (se f. eks. denne rangliste fra businessindsider.com):

I den faktuelle verden varer det længe, før det fallerede danske uddannelsessystem rent fagligt kommer på niveau med verdens bedste privatfinansierede universiteter, som ”er drevet af snæver købmandslogik”.

 

 

 

Viser 6 reaktioner

Check din e-mail for et link til at aktivere din konto.

  • commented 2017-01-05 02:39:39 +0100
    ps. DET ER SQ DA PÅ HØJE TID DETTE KOMMER FREM. BARE PENGE UD AF VINDUET.
    TIL PØBLENS UDDANNELSE…….INGEN INDIANERE TILBAGE . 😁……..
  • commented 2017-01-05 02:31:28 +0100
    HAR LÆNGE HAFT MISTANKE !
    MEGET LYKKE VIL NEDVÆRDIGE SIG DER.
    HUN ER DOG EN NOGENLUNDE FORNUFTIG KVINDE…..
  • commented 2017-01-04 18:40:30 +0100
    Stemmekøb er det udtryk Ivan Dybdal anvender. Og han har så evigt ret. Organisationer som søger proselyter, uanset om det er folketingspartier, Hamas, folkekirken eller andre kirker, kommunalpolitikere etc.etc. vil tilbyde hjælp og støtte med uddannelse, sygepleje, sportsfaciliteter, boligsikring, u-landshjælp osv. Og det letteste er naturligvis, hvis man til formålet kan kan få snablen ned folks tegnebøger. Gaverne skal jo finansieres på en eller anden måde. Tal om ‘snæver købmandslogik’ !

    Og hvor er det omvendt opmuntrende at se, når folk frivilligt gør en indsats med egne penge – f.eks. at oprette en lokal skole til erstatning for den kommunale som blev lukket. Så på TV en udsendelse om en privatskole i Sønderjylland, hvor en glad borger fortalte om sin spontane støtte med 10.000 kr til projektet. Der bliver passet meget bedre på en sådan skole end en kommunal ditto hvor alle skader bare bliver betalt af kommunen.

    Skrækeksemplet er Sverige, hvor skoler brændes ned i store mængder. Ingen føler ansvar, alle trækker på skuldrene. Men så har vort naboland jo også været socialt foregangsland i snart hundrede år.
  • followed this page 2017-01-04 17:39:26 +0100
  • commented 2017-01-01 16:52:35 +0100
    Mere og længere offentligt finansierede uddannelser er blevet en “vare i butikken”, der skal sikre politiske partier på vensterefløjen stemmer. Det er stemmekøb. Der er en stor efterspørgsel blandt vælgerne for den stemmekøbs vare, at deres børn kan få lige så lang uddanelse som mange rige folks børn fik før i tiden.

    Trenden har været der i ½ hundrede år i USA. I sydamerikanske lande har universitets udannelser til folkets børn været et salgsslogan for partier, der ville vælges.

    Som konsekvens har millioner af universitetsuddannede i disse lande efterfølgende set, at de ikke kunne få beskæftigelse ved deres uddannelse bl a fordi uddannelsen ikke havde givet dem kompetencer, der kunne sælges på arbejdsmarkedet. Det har medført et stigende krav om, at staten skulle oprette stillinger, så de kunne få lønindkomst og beskæftigelse.

    Denne politiske trend er først nu for alvor slået igennem i Danmark. De sociale og politiske konsekvenser, den har, er dog som nævnt ovenfor allerede kendte.
  • commented 2016-12-31 03:25:39 +0100
    Citat: ”For så kan man så meget andet” Citat slut!
    Æv, hvor har jeg med væmmelse og kvalme ofte lagt øren til den gennemført åndssvage og dybt tåbelige betragtning.
    Ærgerligt at B.dk stadig holder fast i arven efter Lisbeth Knudsens røde regime. Jeg troede dog, at Tom Jensen besad en smule mere fornuft.
    Jeg er 112% enig med Rossmann. Selvfølgelig er private universiteter vejen fremad, ligesom vi ser det i skolen, hvor privatskoler også er de off. overlegne, når man ser bort fra de muhamedanske koranskoler.
    Er man i tvivl, så se på den åndelige habitus, vi ser ifm de fleste studerte politikere. Alene det, at de studerende kan vælge en så tåbelig type som deres talsperson, som tilfældet er, viser hvor sølle deres stade er.
    En anden stor gevinst ved et privat drevet universitet ville være, at man ville får muligheden, for at kunne gøre sig fri af den kommunistiske indoktrinering, der foregår i de rottereder.