NORDEAS KNÆFALD

NORDEAS KNÆFALD

Nordeas knæfald for en ukendt hr. Kirkegaard har udløst en mere omfattende annonceboykot mod Den Korte Avis. Hvor er vi henne i Nordea-sagen?


Af Ole Hasselbalch

Ole_Hasselbalch.jpg

Nordeas seneste officielle forklaring er, at man sædvanligvis annoncerer i brede, landsdækkende medier. Til disse købes annoncepakker igennem et større mediebureau, som videreformidler annoncerne til de enkelte medier. Nordea ønsker generelt at annoncere igennem medier, som har en bred læserskare som afspejler det danske samfund såvel som Nordeas kundebase.

Efter kundehenvendelsen blev man bekendt med, at mediebureauet havde indrykket en annonce på ”bloggen” "Den Korte Avis", som Nordea ikke mener opfylder nævnte kriterier. Da Nordea blev opmærksom herpå, stoppede man derfor annoncen. Nordea fremhæver, at beslutningen ikke er truffet efter politisk pres, men fordi man er blevet opmærksom på en fejl i forhold til hvordan Nordea sædvanligvis annoncerer. Beslutningen er således ikke motiveret af et særligt politisk standpunkt, og det er ikke Nordeas hensigt at tage stilling til politiske forhold på kundernes vegne.

Så vidt Nordea. Holder det vand?

Nordea har altså i en periode via et mediebureau annonceret i Den Korte Avis. Bureauets professionelle valg af medier for annoncering må formodes at bygge på rationelle og saglige overvejelser. I kraft af den placering og betydelige udbredelse, Den Korte Avis – der ikke blot er en blog – har fået, synes bureauets valg af dette organ velbegrundet.

Nordea får imidlertid fra hr. Tommy Kirkegaard en henvendelse om, at Den Korte Avis er en ”racistists(!) sprøjte,” ”der flere gange er bleve(!) dømt for løgn og racisme”.

nordea.png

Vi ved ikke, om denne Kirkegaard overhovedet er er kunde hos Nordea, og vi kender heller ikke noget nærmere til hans baggrund. Men henvendelsen er i al fald ikke blot ubehjælpsomt formuleret, den rummer også en injurierende, usandfærdig og erstatningspådragende påstand.

Nordea efterprøvede imidlertid ikke dens holdbarhed.

I Berlingeren 10/12 2016 begrunder hr. Kirkegaard i øvrigt henvendelsen med, at han på Den Korte Avis har fundet ”et indlæg fra en mand, der havde set en afrikansk person tale i telefon på Strøget og derfor var overbevist om, at manden var ved at inviterere hele Afrika til Danmark.” Denne passage, som Kirkegaard muligt selv har tilpasset i gengivelsen, har intet med racisme at gøre, og den er er vistnok – det er ikke lykkedes at verificere den på Avisens hjemmeside – ikke Avisens, men derimod et indlæg fra en udefra kommende person på en blog tilknyttet de enkelte artikler i Avisen. Den kan altså sådan set være skrevet af Kirkegaard selv eller en åndsfælle.

Nordea har ikke desto mindre handlet ud fra henvendelsen.

I supplement til Nordeas seneste officielle begrundelse, der er refereret ovenfor, fremgår af Jyllands-Posten 11/12 med citat Nordea selv, at fravalget af Den Korte Avis skyldes, at Nordea ”ikke kan stå inde for Den Korte Avis’ negative fokus på islam.” Det drejer sig altså her ikke om, hvorvidt historierne i Den Korte Avis er korrekte eller ej. Det drejer sig heller ikke om, hvorvidt islam fortjener et negativt fokus eller ej. Og det drejer sig ikke om, i hvilke organer Nordea kan annoncere med størst effekt.

Konklusionen er, at Nordea er blevet taget med bukserne nede og ikke havde styr på, hvad man selv gjorde og hvorfor.
I visse kredse er det som bekendt almindeligt – evt. under falsk navn – at køre frem som den i sagen optrædende Kirkegaard har gjort over for personer og institutioner, der på et vilkårligt grundlag kaldes ”fascistiske”, ”racistiske”, ”højreekstremistiske” osv. osv.

Henvendelser efter det koncept, der er anvendt over for Nordea, forekommer i den forbindelse på løbende bånd også til erhvervsvirksomheder, der på den måde søges skræmt til at deltage i udgrænsningen af de udpegede ”ekstremister” mv. – jf. f.eks. den nylige Lego/Daily Mail-sag. Som regel løber den slags ud i sandet. Men i enkelte tilfælde lykkes det at få adressaten til at tabe hovedet og løbe med, hvorved beskyldningens rigtighed bekræftes i offentlighedens øjne og derved retfærdiggør yderligere sanktioner over for den eller de ramte.

Hvordan kan en stor bank være uvidende om, at sådan noget foregår, og dermed gøre sig sårbar over for det? Og hvordan kan finanslivets organisation (FA) i en situation, hvor flere og flere virksomheder søges inddraget i en politisk kamp, de hverken har del eller interesse i, sidde passivt hen i stedet for at beslutte at tilkendegive på kollektiv basis, at medlemmerne ikke vil ligge under for den slags henvendelser?

Stigmatiseringen af Den Korte Avis har haft medvind i de store medier, der med stigende intensitet søger at lægge hindringer i vejen for udgivelsen. Det skyldes dels, at Avisen produceres billigt i forhold til dens informationsværdi, og dels at den med et stigende oplag – der er nævnt tal på op imod en million daglige læsere – har brudt det monopol på afgørelsen af, hvad der har ”nyhedsværdi”, som mainstreammedierne længe har udgjort. Som officiel begrundelse henvises dog som regel til, at Avisen er ekstremistisk, at artiklerne i den savner faktuelt grundlag, og at den ikke er tilmeldt Pressenævnet.

Disse begrundelser er uholdbare. Den omstændighed, at Avisen udfylder væsentlige huller i den almindelige mediedækning, gør den ikke ekstrem. Artiklerne med faktuelt stof er som regel også bedre kildedokumenterede end det, der bringes i de store medier. Og blandt pressejurister er det velkendt, at der bl.a. i Ugeskrift for Retsvæsen er rejst alvorlig kritik af Pressenævnets virksomhed. Nævnet er i øvrigt ikke en uafhængig og uvildig instans, men styres af de deltagende mainstreammedier selv, hvorved den bistand, Nævnet yder forurettede, som regel er stedmoderlig, medens Den Korte Avis derimod ville kunne forvente en hårdhændet behandling.

Den Korte Avis har et omfattende marked for information, analyser, kommentarer mv., som simpelt hen negligeres af mainstreammedierne. I december-nummeret af Den Danske Forenings blad Indsigt-Udsyn opregnes ikke mindre end otte centrale områder, hvor denne presse har svigtet sin opgave, dels ved ikke at oplyse om virkeligheden i klart sprog, dels ved at undlade at holde de ansvarlige politikere op på deres pligt til at forholde sig til den.

Det drejer sig om spørgsmålet om, hvorfor muslimerne ikke vil komme til at overtage Danmark, når dette dog er det matematisk forudseelige resultat, såfremt den hidtidige vækst i deres antal fremprojiceres; hvorfor skal vi tage ansvaret for et uoverskueligt stort antal mennesker, der flygter fra selvskabte plager; er islam overhovedet en religion i Grundlovens forstand; hvad er konsekvensen af muslimers stædige fastholdelse af deres normer; hvordan kan man få dem i arbejde i tilstrækkeligt omfang, når alle hidtidige forsøg herpå er slået fejl; hvad er de konkrete konsekvenser for velfærdssamfundet; tvinger de internationale konventionerne os til at ødelægge os selv; hvorfor går pressen altid til de eksperter, som udviklingen har vist mest er eksperter i at tage fejl, i stedet for til dem, hvis vurderinger udviklingen har bekræftet?

Den Korte Avis har i mange situationer været den første, undertiden den eneste kilde til nødvendig, faktuel viden om centrale samfundsforhold. Avisen udgør også et vigtigt redskab til katalysering af de uendeligt mange informationer, det moderne menneske har til rådighed, herunder fra kilder uden for det snævre danske mediemiljø. Senest kan nævnes Avisens bidrag til et langt mere nuanceret syn end mainstreammediernes på, hvad der foregår i Syrien i disse uger.

Et andet eksempel er Avisens bidrag til større klarhed over forudsætningerne for valget i USA og prognoserne for udfaldet af samme – der har væsentlig interesse for Nordeas investorer – som kan søges under ”Trump” på Avisens hjemmeside. Herved fremkommer et noget andet billede, end vore store medier har præsteret.

Avisen læses af denne grund særdeles mange, hvoraf nogen også har tegnet sig for løbende økonomiske bidrag til den.
Ikke mindst for en finansvirksomhed må det være vigtigt at have så stor klarhed som muligt over, hvad der foregår i verden omkring os. De kunder, hvis betroede midler Nordea forvalter, forventer naturligvis også, at Nordea agerer ud fra seriøse overvejelser ikke blot over, hvorledes produkterne bedst markedsføres, men også over, hvorledes investeringerne administreres bedst muligt. Men hvordan kan investeringsrådgiverne disponere optimalt, hvis de føler sig bundet af en skiftende politiske korrektheds normer eller af risikoen for en panik hos Nordeas ledelse, som altså lader sig udløse blot ved enkelt, åbenlyst useriøs henvendelse som den fra hr. Kirkegaard?

Kunderne forventer i al fald ikke, at en satsning på Nordea bidrager til at blænde hans egne muligheder for at navigere i virkelighedens verden.

Konklusionen er, at Nordea i denne sag er faldet håbløst igennem.

Viser 10 reaktioner

Check din e-mail for et link til at aktivere din konto.

  • commented 2017-01-04 21:22:59 +0100
    Det er mig en gåde at sådan en “dværg” som Tommy Kirkegaard kan " ryste" sådan en stor bank, som Nordea.
    Noget helt andet er. Jeg læser flere netaviser, og de appellerer til læserne om støtte, hvilket jeg bifalder, men jeg forstår ikke helt, hvorfor det “kun kan ske” over Pay Pal, da det ikke er alle som har udstyr til denne betalingsform. Hvad med ,også, andre betalingsformer?. F. eks. Dankort.
  • commented 2016-12-29 22:41:36 +0100
    Tommy Kirkegaard tilhører den yderste venstrefløj. Jeg nåede at læse hans facebook profil inden han slettede den. Af profilen fremgik det, at han nærede et enormt had til DF og Inger Støjberg. Han søgte endvidere arbejdsgivere til flere af hans unge brasilianske drenge, som han kunne stå inde for.

    Han er i dag ansat i Københavns kommunes hjemmepleje som sygeplejerske. Jeg har en bekendt, der modtager hjælp fra hjemmeplejen i København og er medlem af DF. Skal han fjerne sit medlemsblad fra DF, hvis han skulle få besøg af den venstreradikale, sygeplejerske Tommy Kirkegaard?

    Hele hadkampagnen mod DKA bliver styret af den venstreradikale Patrick Sandberg. Her er et link til kommandocentralen:

    https://www.facebook.com/Patriotenmusic?fref=ufi&rc=p

    Det er altså de venstreekstreme, der normalt kaster sten mod bankernes vinduer og råber kapitalistsvin, der bestemmer Nordea værdipolitik – skræmmende!
  • followed this page 2016-12-29 18:07:56 +0100
  • commented 2016-12-29 14:11:12 +0100
    Det er ham her

    Tommy Kirkegaard er sygeplejerske og den klagende.
    http://www.b.dk/nationalt/tommy-lavede-et-opslag-paa-facebook-og-satte-gang-i-en-annoncoerflugt

    Tommy Kirkegaard er homoseksuel og sygeplejerske, og kan ikke få familiesammenføring med sin væsentlig yngre ven Jeff fra et varmt land.
    http://nyheder.tv2.dk/2015-11-23-tusinder-kaemper-for-tommy-og-jeff-jeg-var-i-chok-nu-er-jeg-rasende
  • followed this page 2016-12-29 13:27:30 +0100
  • commented 2016-12-29 13:13:12 +0100
    Udmærket indlæg af Ole Hasselbalch!
    Jeg har i sagens anledning skrevet et par ‘opslag’ og kommentarer på Nordeas Facebook-side, hvor moderatorerne som beskrevet søger at ‘lancere standard forklaringen’, ‘skjuler’ indlæg og frabeder sig flere opslag (fra mig) vedr. denne sag! ;)
    Må jeg iøvrigt anbefale denne udmærkede artikel?:
    http://blogs.spectator.co.uk/2016/11/stop-funding-hate-nasty-elitist-campaign-press-censorship/
  • commented 2016-12-29 12:37:53 +0100
    M.h.t. Hr. Kirkegaard har jeg læst mig til (kan ikke huske hvor..) at han er sygeplejerske og er samboende med en udenlandsk homoseksuel mand (muslim..??), og at han Kirkegaard gentagne gange har fået afslag på familiesammenføring med denne udenlandske mand..
    Årsag til hans indædte had til Den Korte Avis..
    I øvrigt meget fint og velformuleret indlæg som uden tvivl må have påvirket ethvert tænkende menneske i Nordea´s ledelse…
  • commented 2016-12-29 08:11:14 +0100
    “Skidtstorm” er shitstorm på dansk.

    Jeg forventer mig også meget af Trump, men det lader til at opgøret mod CIA bliver varmt først, foruden de koorporative medier, som han har fyret, men regn ikke med noget om konventionerne foreløbigt.
  • commented 2016-12-28 20:04:44 +0100
    Det erså meget til grin. Jeg kontaktede Føtex med kritik af samme grunde, som den der rammer Nordea her. Men her er de sjovt nok tavse. Det er ikke andet end det sædvanlige politisk korrekte hykleri.
  • commented 2016-12-28 14:17:52 +0100
    Hvilken herlig og klar analyse af den politisk korrekte Nordea bank!
    Det er så smukt at få klædt disse idiotiske politisk korrekte og bange fjolser i bankens ledelse totalt af. Det er helt sikkert, at tosserne har skidt godt og grundigt i nælderne.
    Den Korte Avis gør jo heldigvis gældende, at de føler, at shitstormen har styrket dem. Det vil jeg meget håbe på er korrekt.
    Men lad os nu få Mr. Trump ind i det ovale kontor og få ryddet ud i denne stinkende sump af politisk korrekthed, som rider hele den vestlige verden som en ond mare. Strømninger, gode som dårlige, har det jo som bekendt med at brede sig til Europa fra USA.